Rapport fra Skatteministeriet giver fagligt grundlag for sanering i punktafgifter

 

I foråret 2016 igangsatte regeringen et analysearbejde af en række punktafgifter, som et led i at gøre det billigere at drive virksomhed i Danmark. Det har resulteret i rapporten "Sanering af punktafgifter" der netop er blevet offentliggjort.

Analysen er blevet udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe med Skatteministeriet som formand og sekretariat. Samtidig har et såkaldt saneringsudvalg - bestående af erhvervs- og brancheorganisationer - bistået arbejdsgruppen i analysearbejdet. Der er endnu ikke taget politisk stilling til rapportens anbefalinger, som kommer til at indgå i drøftelserne af regeringens erhvervs- og iværksætterudspil. 

Rapporten viser, at der er et skattefagligt grundlag for at afskaffe afgifterne på blandt andet PVC, te og kaffe. Det skyldes, at de samfundsøkonomiske hensyn ikke står mål med de afledte administrative byrder, som påføres danske virksomheder. Der er desuden argumenter for at fritage blandt andet vafler og engangslightere, samt rydde op i en lang række afgiftsregler.

Skatteministeriet vil nu drøfte forslagene med Folketingets partier som en del af forhandlingerne om erhvervs- og virksætterinitiativerne. Han understreger, at regeringen vil fortsætte sit fokus på afgiftssanering - også i de kommende år.

"Vi kan ikke fjerne eller sanere samtlige punktafgifter fra dag 1, men vi kan forhåbentlig komme et stykke ad vejen. Og så har vi et fagligt grundlag, som vi også kan bruge til fremtidige fjernelser af afgifter. Det vil blive ved med at være en vigtig dagsorden for regeringen", siger Karsten Lauritzen.

Hvis du vil læse rapporten, eller læse mere om analysen, kan du gøre det her.

fdr-logo