SKAT besøger en række danske frugt og grønt producerende virksomheder

.

SKAT, Arbejdstilsynet og politiet besøger lige for tiden en række danske virksomheder, som producerer frugt og grønt. Det er et led i myndighedernes fælles indsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked og fair konkurrencevilkår.

Udenlandske sæsonarbejdere skal betale skat i Danmark af deres indtægt. De skal have lavet et dansk skattepersonnummer og et skattekort. På skat.dk findes der en digital løsning til dette formål.

Det er vigtigt, at man som arbejdsgiver sikrer sig, at den udenlandske medarbejder har en arbejdstilladelse, hvis medarbejderen kommer fra et land uden for EU.

Arbejdsgiver har pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag. Dette gælder også, hvis man lejer en medarbejder fra en udenlandsk arbejdsgiver. Den danske arbejdsgiver skal her indeholde arbejdsudlejeskat.

Det er også vigtigt at have fokus på arbejdsmiljøloven, hvilket betyder, at sikkerheden skal være i orden, når der bliver brugt maskiner til arbejdet. Arbejdsgiveren skal ydermere sørge for nem adgang til toilet, håndvask og bad. Endelig skal arbejdsgiver sørge for, at løft og arbejdsstillinger ikke går ud over de ansattes helbred. Arbejdet skal være tilrettelagt og planlagt, så medarbejderne kan gå sundt og sikkert på arbejde.

Denne periodes kontrolbesøg er årets fjerde og er landsdækkende

fdr-logo