Husk momsfristen 1. september – og få hjælp til at gøre det rigtigt

Onsdag, 11. august 2021

Sommerferien er ovre, tilbage til arbejdsopgaverne… Måske venter en bunke ubesvarede mails? Og så er der også lige en momsfrist…  Den sidste del kan du få hjælp til her.

Der skal indberettes moms senest 1. september for både dig, der har kvartalsafregning og dig, der har halvårsafregning. Momsperioderne, der skal indberettes, er hhv. andet kvartal 2021 og første halvår 2021.

Husk, at selvom du ikke har haft køb eller salg i virksomheden i den seneste momsperiode, skal du stadig momsindberette; du skal da indberette et ’0’.  Du skal betale en afgift på 800 kr., hvis du ikke indberetter.

Få mere hjælp – og indberet – på skat.dk/huskmoms