Gebyret for klager til Skatteankestyrelsen stiger pr. 1. juli 2020

Skattestyrelsen gør opmærksom på nedenstående gebyrstigning og håber, at I vil videreformidle informationen:

Gebyret for klager til Skatteankestyrelsen stiger pr. 1. juli 2020

Pr. 1 juli 2020 ændres klagegebyret ved klager til Skatteankestyrelsen over Skatteforvaltningens og Skatterådets afgørelser fra 400 kr. til 1.100 kr. Klager over aktindsigt er stadig fritaget for klagegebyr.

Skatteankestyrelsen har oplyst, at hvis man ønsker at klage over en afgørelse, inden gebyret stiger til 1.100 kr., er det muligt at indsende en foreløbig klage, som skal være modtaget i Skatteankestyrelsen senest den 30. juni 2020. Indgiver man en (foreløbig) klage inden 1. juli er klagegebyret 400 kr.

Vi henviser til yderligere information i Skatteforvaltningslovens § 35 c.

fdr-logo